En ny verden!

Hanoi. 

Turen mod hotellet er en oplevelse i sig selv. Vi kører forbi marker hvor vietnamesere går rundt og arbejder med deres stråhatte på hovedet. Bygningerne omkring os er meget anderledes end derhjemme, og meget af det ser slidt og rodet ud, men meget farverigt. Husene er høje. Vi får at vide at grunden til dette, er at der skal betales skat af bredden på deres huse i Hanoi. Mange af husene er sorte grundet fugt. Hanoi er bygget på vand, og da der ikke altid har været råd til vedligeholdelse, er mange bygninger præget dette.

Trafikken er nok den største oplevelse! Der er scootere alle vejne! Der kørers ind imellem hinanden, og der er ikke rigtig nogen regler for overhaling, sving eller stop. Det ligner et stort kaos. En imellem scooterne er der biler, og et par busser, men det er uden tvivl scooterne som fylder gaderne op. På mange af dem sidder der flere på en gang. Kommer forbi en familie med far forrest, to små børn på ca 2 - 3 år i midten og en mor, som er i lille stram nederdel og høje hæle, bagpå. Nogen enkelte af de voksne har hovedbeskyttelse, men børnene kører uden. De virker meget fattede omkring det hele, og sover nærmest op af ryggen på hinanden. En anden scooter er der en mand og en kvinde bagpå, som sidder med begge ben på samme side, på samme måde som de rige kvinder sad på hesten i gamle dage derhjemme. Foran manden som kører bilen står en puddelhund, med begge forpoter plantet på styret. Nogen scootere er læsset med alt fra 10 ølkasser, til flamingopolstring, til tøj, til nuddelpakker. Læsset er lige så bredt som scooteren er lang og rækker måske en meter op over ham der kører. Han kan intet se bagud, og det er et under, hvordan den smule reb, der er omkring, kan holde sammen på det hele.  Det hele er meget surrealistisk. På de store landeveje kører man måske max 80 km. i timen. I centrum er vi nok nede på en MAX 20-30 stykker.

Busserne reagere i gaderne. Den flytter alle sig for!

Familien på tur. Læg mærke til babyen hun har i armene.

Centrum er noget for sig! der er mennesker og trafik over alt. Folket går midt ude på gaden mellem alle scooterne. Selvom der er fodgængerfelt, så stopper trafikken ikke for dem som skal over. Så er du fodgænger skal du gå ud imellem det hele. Det ser lidt voldsomt ud. Nogen steder er der lyssignaler, og her holdes der tilbage. I rundkørsler og sving er det rent kaos. Folk kører og overhaler hinanden på kryds og tværs som det passer dem. Der er meget kø, da folket er nødt til at stoppe flere gange for at kunne komme imellem hinanden. Ingen ser bagud, det hele handler om at komme fremad. 

Mange steder på gaderne går fattige vietnamesere rundt med et proppet stativ på hjul, med tøj, sko, brød, blomster, eller noget helt tredje. Læsset er lige så bredt som 4 scootere ved siden af hinanden og ofte højere en vietnameseren, som skubber den fremad. Andre har en stor bambusstang over skulderen, hvor der i hver ende hænger en bred kurv, fyldt op med frugt eller kage, toiletsager og meget andet.

Vi når frem til vores Hotel. Ho Giam. (Udtales åbenbart Ho Sam). Da vi når ud på gaden , bliver vores sanser udfordret på alle leder og kanter. Der er gadekøkkener alle vejne, og der er en sødlig duft af nudler og sursødsovs. På gadehjørnerne ligger der hele kogte høns klar til at blive spist, der grilles på gaderne, og der sidder vietnamesere mange steder midt på fortovet og enten spiser, slapper af, sover, eller snakker. Mange af de små køkkencaféer fremstår med bitte små plastikborde og små blå plastik taburetter, i børnestørrelse.  Der er mange butikker med masser af tøj og sko for både mænd og kvinder,  og små rodede hjørner med det der kan minde om en kiosk/lille købmand. Mange steder er der blinkende lyskæder eller lysskilte, og der står anlæg uden foran flere butikker med teknomusik på fuld udblæsning, med dårlig lyd.

Murene er faldefærdige og beskidte og fortovet er ikke meget andet end murbrokker mange steder. Der holder scootere og fylder, eller også står der et kæmpe træ midt i det hele. Foran mange af caféerne ligger der skrald, og noget steder står der skraldecontainere, som man næsten ikke kan holde ud at gå forbi, på grund af stanken. Nogen steder i Hanoi skulle luften være mere forurenet end i Bangkok. Dette ses også, da mange af vietnameserne på scootere eller i bussen bærer maske foran næse og mund. Der er desværre ingen udsigter til forbedringer. Alt flyder. 

Hotellet

Vores hotel er rent og nydeligt. Vi skal betale 64 kroner pr. nat pr. mand inklusiv morgenmad. Det er lige til at overkomme :-)
Vi har lejet to værelser. Vi er tre om det ene, og de to sidste i det andet. Vores værelse er pænt med rare senge, men der er helt til lukket. Et enkelt vindue lige ved min seng, men med betonmur på den anden side og to virere, hvor jeg pludselig ser en mad elavator kører forbi. Lidt funny :) Det andet værelse har en flot udsigt ud til byen. Snyd:-)
Vietnamesere står tidligt op. Morgenmad er fra 06-10.00, men vi erfarede at på dette hotel, fylder de ikke op, så der ikke meget mad tilbage, når klokken har rundet ca 08.30. :S 

Hanoi Lufthavn

Hanoi lufthavn. Den 25/7 2014

Personalet i lufthaven er pænt klædt på. Mænd i sorte bukser og hvid skjorte, og kvinderne i deres nationaldragt, bare uden pynt, men med hvide bukser og himmelblå lang overdel med slids i. De er så små! Vagterne har deres egen sandfarvede militær uniform, og det er er lidt svært at lave være og smile for sig selv, når en vagt, som er meget mindre end en selv, både i højde og i figur, holder øje med en. Tror deres talje er mindre end min, og det er altså en sjældenhed at se når man bor i DK. :-)

Det første mine øjne møder, da jeg kigger ud af dørene som er lavet i glas, ud til "friheden", er en vietnameser der går forbi ude på vejen, i alt hast på sine små tynde ben, og med stråhat på hovedet.

Da vi endelig får fat i alt vores bagage og træder ud i Hanoi, får jeg følelsen af at træde ud i Randers regnskov. Jeg har altid troen at duften derinde, skyldtes de mange eksotiske planter, men det er nu engang fugten som har denne specielle duft, og det er meget varmt og fugtigt.

Vi finder ud til de mange taxaer som holder og venter. Vi har fået at vide fra de andre studerende, at taxaselskaberne skal hedde noget bestemt, ellers risikere vi at blive snydt. Vi bør ikke give mere end 300.000 dong frem til vores hotel. 100.000 dong svare til 26 kroner, så det er ikke dyrt. Vi ender med at finde en taxa men giver 500.000 dong. Vi er for trætte til at forhandle eller lede efter det rigtige.

Så kom dagen. Farvel Danmark.

De første indtryk.

Flyveturen. d. 24/7 2014

Klokken 08.55 letter vi fra Kastrup lufthavn. Efter ca. 2 timer mellemlander vi i Helsinki. Her skal vi vente ca. 5 timer på næste flyafgang. Jeg er positivt overrasket over lufthavnen i Helsinki. Havde fået at vide den var meget kedelig og tom. Den er ikke så stor som i Danmark, men den er rigtig moderne og med sjove og spændende butikker og enkelte cafeer og lign. Som alle andre lufthavne, er priserne meget høje.

I flyveren mod Hanoi, får vi aftensmad og morgenmad. Der er to midtergange. Sæderne er behagelige. Foran mig har jeg mit eget lille touch screen tv, hvor jeg kan vælge mellem, film, serier, spil, camera ( så jeg kan følge med i hvad der sker, ved samme udsigt som piloternes ) etc. I armlænet er der tilkoblet en fjernbetjening, som jeg kan sidde med i hånden. Vender jeg den om, er det blevet til en game controuler. Det er da fancy :-) Jeg har et lille bor jeg kan slå ned foran mig, og så er der en lille pude og et tæppe til rådighed, når man skal sove lidt. Får set en god film og spillet lidt spil. Hen over natten kan jeg ud af vinduerne, skimte et par lyn i mørket, men når ikke at se så meget, da jeg ikke sidder tættest vinduet.