Sidevisninger i alt

A. Forventninger

Forventninger

Jeg har siden jeg startede på pædagoguddannelsen tænkt, at jeg ville i udlandspraktik. Da jeg er uddannet inden for noget helt andet, har jeg ikke de store erfaringer med institutionslivet. Igennem mine to første praktikker, har det været svært at spørge ind til den pædagogiske praksis, da jeg intet kendskab har. Jeg har ikke helt vidst hvad der er naturligt, rigtigt, forkert eller underligt at gøre i dagligdagen. Mine forventninger til dette ophold, er derfor at få en større fornemmelse for, hvordan mine egne holdninger skal være, i forhold til pædagogisk praksis, i hverdagen. Desuden ønsker jeg at få mere selvstændighed, inden for den pædagogiske praksis. Jeg ønsker at få mulighed for at se den danske kultur, samt den pædagogiske kultur, i Danmark, med fremmede øjne. At kunne "stige ud af det lille smørhul" som vi lever i, og se det hele med mere kritiske øjne. At kunne gennemskue og se fordele og ulemper ved vores samfund, til sammenligning med Vietnams. Jeg ønsker at udvikle mig personligt, samt finde min identitet og mit ståsted, inden for min profession.

Jeg ved jeg kommer til at støde på en del faglige udfordringer. Jeg vil ikke fremstå som den belærende, som skal fortælle Vietnameserne, hvordan tingende hænger sammen, men have respekt for deres måder, og forsøge at indordne mig i dem. Jeg tror dog det vil blive svært, til tider at forstå deres måde at håndtere visse situationer i praksis, og her vil min faglighed blive sat på prøve, for hvad er rigtigt, og hvad er forkert? Der vil i forbindelse med min faglighed, nok komme ting, som jeg ikke har forståelse for, men blot må acceptere. Samtidig bliver sproget og kommunikationen nok også en stor udfordring, da jeg ikke taler Vietnamesisk, og at kun min vejleder og enkelte lærere taler engelsk. Tror det til tider vil blive en udfordring, at få trumfet mine ideer til hvad der skal ske i hverdagen, igennem. Jeg vil observere og reflektere over praksis, og igennem dette se på, hvilke muligheder jeg eventuelt kan bidrage med til deres faglighed og kultur.

Jeg er klar over at de danske studerende er meget eftertragtede i Vietnam, og at der er høje forventninger til, at vi stiller os frem i rampelyset med diverse taler, aktiviteter og undervisning i hverdagen. At være i centrum for større forsamlinger er ikke min stærke side, og jeg tror det bliver meget grænseoverskridende at skulle stå og undervise i leg og aktivitet og teori for både lærere og forældre.

Min største bekymring er nok, hvis jeg ikke har god kemi med min vejleder og mine kollegaer. Det betyder meget at man forstår og respektere hinandens forskelligheder, og måder at håndtere hverdagen på. Det kan blive nogle lange måneder, hvis der er dårlig stemning og spændinger imellem os.
At være dansk i udlandet er for mig at være en person med en masse muligheder for at kunne udvikle sig, og opleve hvor godt vi har det i Danmark. Det er en luksus at være dansker i udlandet. Ikke alle har muligheden for at rejse. At være i udlandet, kræver mod og nysgerrighed. Som dansker ser jeg et udlandsophold som givende, lærende, udviklende.

Jeg kommer til at savne dansk mad! Jeg er ikke kræsen og er altid klar på at prøve noget nyt og anderledes, men jeg ved at rugbrød, varm leverpostej, mælk og havregryn og store røde bøffer med flødekartofler, kan gøre min dag, helt igennem tilfredsstillende. Derudover kommer jeg selvfølgelig til at savne min familie og min kæreste. Men den teknologiske udvikling har gjort tingene nemmere. Jul og nytår bliver nok en blanding af glæde over at prøve noget andet, og savnet til familien.
Når jeg engang vender hjem til Danmark igen, håber jeg at have styrket min selvstændighed i pædagogisk praksis, min evne til at "performe", og min evne til at være mere kritisk og reflekterende i pædagogisk praksis.


Mine foreløbige mål med dette ophold er at få en større indsigt i den vietnamesiske kultur, både pædagogisk og samfundsmæssigt. At lærer og se fordele, såvel som ulemper ved det danske og det Vietnamesiske. At få en bredere faglig indgangsvinkel til min profession, og kunne gøre brug af mine erfaringer når jeg kommer hjem.  At kunne være innovativ i pædagogisk praksis på baggrund af dette. At turde være mere i centrum, når det kommer til aktiviteter og udfoldelse, og have troen på at det jeg udfører, giver mening og gode oplevelser for andre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar