Læringsmål 1 : Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil arbejde med emnet professionens arbejdsområder og opgavefelt. |
Hvad: Jeg vil undersøge
hvilke værdier institutionen står inde for, samt hvilke pædagogiske tiltag de
arbejder ud fra, og om der er visse krav inden for disse tiltag.
I wish to examine, the
values on which the instition is running by, and what didactic initiatives they
are using as a base. Furthermore I’m going to examince if there is some
requirements in these initiatives.
Hvorfor: For at få en større forståelse for den kultur
og den praksis jeg arbejder i, og få mere viden om dette, så jeg bedre kan
reflektere over observationer i praksis.
To get a better
understanding of the culture and practice I am working in, so that I can make
better judgements and reflect over the observations im doing.
Hvordan: Jeg vil deltage
aktivt i dagligdagen, observere og reflekterer over mine oplevelser i praksis.
Jeg vil bruge min studiejournal til at nedskrive mine reflektioner og min
undren, og diskutterer disse med vejleder. Jeg vil spørge vejleder om der er
nogen teori i form af beskrevne krav for deres arbejde.
I will take part of
the daily practice, by being active with my colleagues and the children. I will
also observe and reflect, during the practice, of what I see. I will ask my
counseller, if there is any Criteria for their work.
Hvornår: During the
internship
Læringsmål 2: Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil arbejde med pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder. |
Hvad: Jeg vil arbejde med
institutionens pædagogiske handleformer og metoder
I would like to work
with the educational practices and methods, that the institution are based on.
Hvorfor: For at få en viden om, at deres teori også
bliver indført og arbejdet med i praksis, og for at kunne se fordele og ulemper
ved disse metoder.
To examine if the
educational practices are actually being used, and implemented in practice, and
to better to be able to see advantages as well as disadvantage of the practices.
Hvordan: Jeg vil arbejde ud fra deres metoder i
hverdagen, og dermed se på om de fungerer. Jeg vil desuden observere og
reflektere over de handlinger som sker i praksis, for at se om det kan hænge
sammen med deres valg af metoder. Jeg
vil diskuttere mine reflektioner med vejleder, og jeg vil opsøge relevant
litteratur i forbindelse med de metoder jeg får oplyst.
I will try there methologys
in practice myself, and observe the
result. I will observe and reflect over
the practices during the day, and see if the istitutions methods are being fulfilled.
I will discuss my theories with my counsellor, and I will find some litterature
about the theories of the institution, and studying it closer.
Hvornår: Fra start praktik
og løbende hen over praktikken.
Læringsmål 3: Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil arbejde med professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder. |
Hvad: Jeg vil
undersøge hvor meget af det pædagogiske arbejde, som bliver dokumenteret i
hverdagen, samt hvordan det bliver dokumenteret både den praktiske og den
teoretiske del, og dermed se på hvordan de formidler det ud til forældre og
andre interessenter.
I am going to examining how much of the educational work, is being
documented during the day, and also how they are documenting the practices, as
well as theories. I’m going to examine how parents are getting information
about the institution.
Hvorfor:
For at få en større indsigt i, hvilke slags metoder der bliver brugt i
forbindelse med dokumentation og formidling.
To gain a better
knowledge of the methods being used in documentation and communication with the
involved parties.
Hvordan: Jeg vi tale med vejleder, og evt. leder. Jeg
vil spørge mine kollegaer(lærerinner), om hvordan de tilegner sig videnskaben,
og hvordan de får den formidlet ud.
I will speak with my
counsellor, and possibly the manager. I will ask my colleagues, how they seek knowledge about their
profession, and how they get it communicated onwards.
Hvornår: Løbende gennem
praktikken.
during the practice
Læringsmål 4: Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil arbejde med sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling. |
Hvad: Jeg vil undersøge
hvilken historie der ligger bag institutions livet i Hanoi. Jeg vil undersøge
hvordan kulturen indenfor pædagogik har udviklet sig i takt med at deres
samfund er vokset, og har forandret sig gennem tiderne. Jeg vil desuden
undersøge hvordan uddannelsen som pædagog(lærerinne), har taget sin form gennem
tiden.
I’m going to examine
the history of the institutions in Hanoi. I will seek knowledge on how the
educational culture has evolved through time, and how the education as a
teacher in kindergarden has evolved.
Hvorfor: For at få en større forståelse for den kultur
jeg skal bo og arbejde i de næste 6 måneder.
To better understand
the culture i am going to live and work in, for the next 6 month.
Hvordan: Jeg vil opsøge
relevant litteratur inden for emnerne. Jeg vil se kvindemuseet i Hanoi, og få
en bredere viden om familiens udvikling og deres muligheder i samfundet i
Vietnam. Jeg vil spørge
vejleder.
I will find some
relevant litterature about the subjects and study them. I will visit the womens
museum in Hanoi, and through the visit, get more knowledge about family traditions
and also for childhood education through time. I will ask my counsellor if she
knows anything about the history.
Hvornår: Løbende gennem
praktikken.
During the practice
Læringsmål 5: Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil arbejde med professionsbevidsthed og – identitet. |
Hvad: jeg vil undersøge om der er bestemte
positioner lærerinnerne påtager sig i min praktik. Jeg vil undersøge om disse
positioner foregår på det bevidste eller ubevidste plan. Jeg vil undersøge
hvordan identiteten som lærerinne, fremtræder
i praksis, både over for børnene men også kollegaerne imellem sig.
I wish to examine if
there is anyparticular roles the teachers are responsible for in the practice.
I wish to examine if these roles is known or unknown. I wish to examine how the
identity as a teacher is seen in
practice in front of the pupils, aswell as between colleagues..
Hvorfor: For at få en større
bevidsthed om hvorvidt, der hos det enkelte individ, reflekteres og arbejdes
med identitet i forbindelse med professionen i vietnam.
To gain a betterr
awareness of how, the teachers reflects and works with the identity in
practice.
Hvordan: Jeg vil observerer
og reflektere over disse. jeg vil spørge ind til personalet og vejleder. Jeg vil opsøge relevant litteratur,
om pædagogens rolle.
I will observe and
reflect through the practice. I will ask the teachers and my counsellor. I will
studyrelevant litterature about the profession as a teacher.
Hvornår: Løbende gennem
praktikken.
during the practice.
Jeg har talt med vejleder.
Ifølge min vejleder, som også er lærer i institutionen, sker
meget af undervisningen gennem det ubevidste plan, men kun hos de lærere som
har været i faget i mange år. De bygger deres undervisning på mange års
erhvervserfaring, og deler ud af erfaringer, reflektioner og problematikker til
deres kollegaer. Undervisningen foregår lidt under sætningen "go with the
flow", og man tænker ikke meget over hvordan man fremstår som lærer i den
daglige praksis. Dog er der nogle specifikke ting som der bliver tænkt over på
det bevidste plan, når der skal undervises og laves aktiviteter for børnene.
De tænker over at guide børnene til at opnå de mål, som der
måtte være både for det enkelte barn, men også fra regeringens side a,f om
specifikke mål for hvad børnene skal opnå, gennem et skoleår.
Som lærer er du bevidst om din autoritære position, ved at
være ansvarlig for hvilken slags undervisningsmetode der skal finde sted, samt
beslutter hvilke slags aktiviteter der skal finde sted. Her er man som lærer bevidst om, at det er
vigtigt ikke at "knække" kulturen, men holde fast i deres egen. Der
må gerne være læring om andre kulturer, men ikke for bredt et spektrum af dem.
Som lærer er du bevidst om hvilke faciliteter skolen har til
rådighed, samt hvordan og hvornår de kan benyttes. Man skal være bevidst om
traditioner, og fører dem ud i livet i den daglige praksis. Man skal desuden
have en god viden om hvordan det faglige niveau justeres ind til børnene, så
det passer til deres aldersgruppe. Man skal være bevidst om hvilket ansvar du
har som lærer overfor forældre, børn, skolen og regeringen og hvordan ansvaret
skal håndteres.
Som ny lærer der mange ting man endnu ikke har et dybere
kendskab til. Derfor er der meget mere bevidsthed om rollen som lærer og om hvordan undervisningen og aktiviteterne skal
foregå i skolen. Der bliver læst meget, med relation til det der skal
gennemførers i praksis. De har mere supervision, og skal ofte observere andre
lærere undervise, samt selv observeres af erfarne lærere, med fokus på feedback
og udvikling af deres kompetencer.
Jeg har observeret i praksis.
Som lærer skinner din rolle tydeligt igennem da du bærer
uniform. Der er desuden forskel på farverne. Er du hvis har du en højere
videregående i tidlig barndoms uddannelse. Lyserød, videregående i børn med
særlige behov, lyseblå praktikant. Gennem 4 uger havde vi to vietnamesiske
praktikanter i min klasse. Det var meget tydeligt at se forskellen på hvad for
nogle arbejdsopgaver en praktikant har til sammenligning med en færdiguddannet.
Praktikanterne stod hovedsageligt for alt det praktiske. Opvask, kludevask,
gulvvask, uddele mad og mælk, hente vand etc. De observere meget, og er indgår
som en form for hjælper, som sætter børnene lidt på plads, for dem til at tige
stille, sidde stille osv. De får ikke frokost i pausen som resten af personalet
gør, men skal selv stå for deres egen madpakke.
Som "hvid" lærer, er din rolle tydelig i praksis.
Dette ser jeg, da man som lærer står for morgensamlingen. Krydser børnene af,
tjekker kontaktbøger, har forældrekontakt, og samarbejder med køkkenet om hvor
meget mad der skal laves etc. Man har hovedansvaret for dagens begivenheder, og
for at vigtige oplysninger bliver formidlet ud til forældre og andet personale
på skolen. Man er dominerende fra første time, ved at tage ordet og være i
centrum for klassen. Man fortæller børnene hvad der skal ske og hvad de skal
lave. Jeg ser ofte at der midt på dagen holdes samling med børnene på gulvet.
Her tages en alvorlig snak om hvad man må og ikke må, og hvordan reglerne er i
klassen. I rollen som lærer har du magten over hvad der skal ske og hvornår i
løbet af dagen, samt ikke mindst hvordan det skal ske. Man er altid to lærere i
klassen, og jeg ser at kommunikationen mellem dem ofte sker impulsivt. Man
hjælper hinanden og tager fat på det man kan se mangler. Starter den ene
morgensamlingen, går den anden ud og vasker morgenklude. Det diskuteres ikke.
Der hvor rollen som lærer går hen og bliver forskellig, er
når man som lærer har specialiseret sig. Nogle er tegnelærer, danselærer,
musiklærer, kung fu lærer etc. Her skinner autoriteten igennem, da dit speciale
er afgørende for hvordan du skal undervise.
Jeg ser at rollen som lærer er underlagt nogle skrevne
regler fra regeringens side af, men også uskrevne fra forældrenes side. Forældrene
har en enorm påvirkning på hvordan praksis og mål bliver opnået. Ikke mindst
under spisesituationen. Det er ikke lærerens ønske at tvangsfodre børnene, men
er nødsaget til det, da klager fra forældrene vil opstå, hvis de hører deres
barn ikke har spist op, eller har tabt et enkelt kilo, og det kan i værste fald
betyde fyringsgrundlag.
Læringsmål 6: Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil arbejde med den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver. |
Hvad:
Jeg vil undersøge om der er tværprofessionelt samarbejde i
institutionen. Jeg vil undersøge hvordan pædagogen indgår i det
tværprofessionelle.
I want to examine if
there is any interdisciplinary cooperation in the institution. I wish to
examine the teachers focus in the cooperation.
Hvorfor:
I det postmoderne samfund som vi færdes i, i Danmark, er det
uundgåeligt ikke at arbejde på tværs af andre faggrupper, da der eksisterer et
tæt samarbejde med forskellige professioner om at opnå det bedst muligt
resultat for et fælles mål. Det vil være interessant og se, om nødvendigheden
for tværfaglighed er den samme i Hanoi.
In Denmark there is a
lot of interdisciplinary cooperation, it
will be interesting to see whether they have the same need.
Hvordan:
Jeg vil opsøge tværprofessionelt
samarbejde ( hvis det eksisterer ), og få gennemført et interview, med en af
deres samarbejdspartnere. Hvis der ikke eksistere tværprofessionelt samarbejde,
vil jeg interviewe vejleder. Jeg vil desuden læse teori om tværprofessionelt
samarbejde.
I will ask the teachers.. I will interwiew other professions, to here
how they cooperate. If there is no cooperation between professions, I will
interwiew my counsellor. I will study theories about interdisciplinary cooperation.
Hvornår: I starten af
praktikken og løbende.
During the practice.
Har interviewet vejleder.
Har interviewet vejleder.
Der eksistere tværprofessionelt samarbejde i institutionen. Universitet
for uddannelser af lærere i tidlig barndomsuddannelse, samt lærere for børn med
specielle behov, samt andre specifikke grene, har et tæt samarbejde med
institutionerne i Hanoi. Lektorer og forskere kommer ofte ud til
institutionerne og formidler ny teoretisk viden til fordel for innovation i
praksis. Den nyeste formidling bliver afprøvet i praksis, og feedback gives fra
lærerne på institutionerne, til universitet. Næsten alle lærere i Hanoi's
institutioner er færdiguddannede fra det samme universitet. Institutionerne
tager desuden imod nye studerende i praktik fra universitetet hvert år.
Flere og flere børn bliver diagnosticerede med mentale
diagnoser, og der eksistere flere og flere specialcentre for børn med særlige
behov. Hoa thui tien kindergarten har et
specialcenter liggende klods op af deres egen bygning. Desuden ligger
universitet lige bagved specialcenteret. Så det hele er samlet på samme
adresse. Der eksistere et samarbejde mellem specialcenteret og skolen. Hvis
lærere vurdere at et barn kan have brug for ekstra hjælp, bliver det taget op
på et møde med barnets forældre, om hvorvidt de ønsker at barnet skal gå i
specialcenteret. Forældrene bestemmer selv. Barnet har mulighed for at gå der
fuldtid, eller blot have enkelte timer derovre hver dag i løbet af ugen. Der er et samarbejde mellem universitet og
specialcenteret omkring hvordan financielle betingelser og muligheder finder
sted.
På specialcenteret er der tilknyttet ca. 2 psykologer. I
samarbejde med læreres vurderinger og holdninger, samt psykologiske tests
foretaget af psykologen, beslutter psykologen, om hvorvidt et barn skal
diagnosticeres.
Samarbejde med psykologer finder kun sted, hvis det vurderes
at et barn har særlige problemer/behov.
I skolen er der et fast tværprofessionelt samarbejde mellem
skolens læge, vicerektor som er ansvarlig for ernæring og sundhed, lærere og
psykologer. En gang om måneden er de
alle samlet for at diskutere forskellige udfordringer.
Derudover foregår der somme tider møder mellem læge og
vicerektor i ernæring og sundhed, samt møder mellem psykologer og lærere.
Alle de forskellige institutioner og professioner er
underlagt regeringen, hvor lovgivning og specifikke mål skal opfyldes.
Samarbejdet med regeringen leder mig til spørgsmålet om
underretninger.
Hvor henvender man sig hvis man oplever noget mistænkeligt,
eller ser børn mistrives.
Svaret er meget interessant!
I Vietnam eksistere der ikke underretningspligt, og min
vejleder kan faktisk ikke svare på hvad man gør hvis tilfældet opstår, for det
er aldrig nogensinde opstået.
Der har altså aldrig været børn som er mødt i skole med
mistænkelige blå mærker flere gange. Der er aldrig nogen børn som opfører sig
underligt i forbindelse med berøring af intime steder på andres kroppe, eller
udviser tegn på noget unormalt i deres adfærd. Jeg fortæller at jeg finder det
underligt, da jeg ofte har oplevet specifikke børn i min klasse være meget
orienteret om seksualitet på et plan som er ud over det sædvanlige. At de har
været nysgerrige i forhold til at få lov at røre på intime steder, ikke kun på
deres klassekammerater, men også på deres lærere, eller i hvert fald på mig.
Min vejleder spørger hvornår jeg begyndte at sove alene som
barn. Dette kan jeg ikke huske. Hun forklare at i vesten er det normalt at børn
sover alene i en meget tidlig alder allerede som baby. Dette er ikke tilfældet
i Vietnam. Her sover børn mellem deres forældre mange gange helt frem til at de
er teenagere. Dette betyder at de også oplever deres forældre have sex lige ved
siden af. Min vejleder finder det ikke decideres problematisk og mener at hvis
børnene som tilfældigvis ser porno i tv eller i reklamer på gaderne, eller
afprøver seksuelle metoder på hinanden etc. kan de også tåle at de voksne
leger. det kan åbenbart komme ud på et. Derfor er nogen børn mere direkte i
berøring end andre, som måske har deres egen seng.
Men hvad hvis i ser noget over flere gange hos et barn som
er ud over det sædvanlige og at i får mistanke om at det mistrives?
Man spørger forældrene, og man vælger at tro på forældrene,
medmindre at der er direkte beviser for at de har slået eller misbrugt deres
børn på et eller andet plan. Man stikker ikke næsen i folks privatliv.
Familier i Vietnam er meget privat, og lærerne har ikke
ansvaret for hvad der sker i familierne.
Men hvordan forebygges det så?
Hvis naboer eller andre ser noget som ikke bør ske, og
anmelder det. Eller hvis barnet selv kommer og fortæller det.
Min vejleder mener at ethvert barn ville komme og fortælle
hvis det havde det dårligt derhjemme, og at det ville være unaturligt andet.
Min vejleder nævner en episode i vesten, hvor en pige stod
frem efter 30 år og fortalte hvordan hun var blevet misbrugt som barn. Hun
finder det uansvarligt at ingen havde fortalt hvad der foregik med pigen medens
at det stod på, til trods for at de vidste hvad der foregik. Dette ville ikke
ske i Vietnam. Nogen ville altid underrette.
Min vejleder siger dog at vold og misbrug etc. finder sted i
alle lande over hele verdenen, men mener også at i Vietnam ville det foregå
blandt de fattige med lav indkomst og lav eller ingen uddannelse bag sig.
Vi diskutere problematikken i hvis vi i vesten begår fejl og
anklager forældre eller personale for ting som ikke er sket. At det ødelægger
den enkelte for resten af livet, ved at skulle igennem en anklage som ikke har
fundet sted og som ikke passer. Det er naturligvis tragisk. Så hvad skal man?
Skal man underrette og måske få ødelagt en persons liv pga. forkerte
bedømmelser, eller skal man lade hver og underrette, men dermed risikere at
ødelægge et barns liv, der kan have brug for hjælp?
Nu kommer ironien i hele dette interview.
Sidst på eftermiddagen kommer min lærer Trang over og
spørger mig hvordan jeg oplevede specialcenteret hvor jeg den anden dag fik
muligheden for at observere deres undervisning, og følge drengen fra min klasse
med særlige behov.
Jeg berettede om mine oplevelser, og fortalte at det undrede
mig at min vejleder siger at der eksistere et samarbejde mellem specialcenteret
og skolen, for det er ikke det jeg opfatter når jeg snakker med jer.
Mine lærere ved ikke hvad der foregår i specialcenteret og
får intet at vide. De ved ikke hvad Hai Anh laver derovre. Mine lærere ved han
har en diagnose. ADHD. Dette må jeg så forklare ikke er korrekt. Han har
autisme, noget som speciallæreren fortalte mig. Jeg må forklare at Hai Anh har
to lektioner. En med stavning og en med matematik med plus og minus stykker.
Han har 15 minutters pause imellem de to lektioner. De sociale færdigheder som
han virkelig har brug for, og som er det der skal arbejdes med, har de fokus på
med kun en lektion hver fredag. Hai Anh er ikke anderledes i sin drømmene
adfærd og sin måde at være enspænder på og blot lege med sig selv. Han hører
dog efter, bliver siddende på sin plads og svare når der bliver spurgt.
Speciallæreren spurgte mig, om hvad der skete med Hai Anh i
hans klasse. Hvorfor kan han ikke koncentrere sig, og hvorfor slår han de
andre. Jeg må her forklare hende det som jeg har fået fortalt af mine lærere i
klassen. Hai Anhs mor måtte mod sin gode vilje forlade hai Anh i 7 måneder, da
han var spæd. Her mistede drengen sin første læringsproces, nemlig at kunne
danne tætte, trygge og nærer relationer med andre. Han missede tilliden,
fortroligheden og kærligheden. Han er meget sensitiv, og ved ikke hvordan man
skal håndtere følelser. Han elsker nærvær fra pigerne og hans lærere, vil gerne
putte, nusse og have nærvær og anerkendelse. Det mindste drilleri gør ham
frustreret, og måden han viser det på er ved at slå, for han kender ikke andre
måder. De andre drenge i klassen ved det, og er en smule bange for ham,
alligevel tester de ham, og prøver grænser af på ham, fordi han er anderledes. Hai Anh driller selv, men hovedsageligt
pigerne, og det hele handler om ubevidst drilleri for at få deres opmærksomhed.
Bliver han afvist bliver han igen frustreret og slår muligvis pigerne.
Grunden til at han ikke kan koncentrere sig er måske fordi
han ikke gider. Han har stavning og matematik på et langt højere niveau i
specialcenteret end sine klassekammerater, så hvorfor hører efter, hvis han i
forvejen ved at de opgaver han får serveret kan han klare uden at lytte.
Speciallæreren forstår min pointe.
Ud fra mine oplevelser med de to institutioner, opfatter jeg
slet ikke tværfagligt samarbejde. De ved ikke hvad hinanden går og laver og
hvorfor Hai Anh er som han er, og hvordan det skal takles. Pt fungere jeg som
"mailer" mellem de to faggrupper.
Da jeg har fortalt Trang om mine oplevelser i
specialcenteret, fortæller hun mig at en mulig grund til at til at Hai Anh også slår de andre er fordi
hans far slår ham, bl.a. ved at give stærke lussinger. Hans mor elsker ham højt
men arbejder meget, og faderen giver ikke meget nærvær eller kærlighed, men
skælder i stedet ud og slår drengen. Dette har drengens mor selv fortalt Trang.
Vi ved altså at et barn mistrives, men at underretninger
ikke eksistere. At det ikke er lærerens ansvar at blande sig i familiens
privatliv.
Trang fortæller mig at der er samarbejde med skolen og
specialcenteret, men at det er på et over ordet plan og at der ikke diskuteres
problematikker omkring det enkelte barn.
Så det tværfaglige samarbejde er mere om skolen som helhed
og ikke så meget om børnene.
Læringsmål 7: Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov. |
Hvad:
Jeg vil i forbindelse med min specialisering "mennesker med
sociale problemer", yde en målrettet indsats for nogle af de børn som jeg
kan se har brug for ekstra støtte i deres dagligdag. Jeg vil lægge fokus på relationsdannelse og
inklusion.
I will in conjunction
with my thesis “humans with social problems", have focus on relations and
inclusion, for some of the children with special needs, or just children, who
needs some additional help.
Hvorfor:
For at kunne hjælpe børn som har svært ved at indgå i nærer og gode
relationer, som kan hænge tæt sammen med det at kunne indgå i sociale
sammenhænge, samt få et fagligt godt læringsudbytte i dagligdagen. Det kan give
et bedre samarbejde mellem den voksne og barnet, at kunne vise gensidig
respekt, give barnet anerkendelse, og inkludere istedet for at integrere.
To help children who
have some difficulties with making good relations, wich can have an effect on
how the children acts in social groups, and also get some theoretic learning
through the daily practice.
It will raise the effect oc cooperation between
adults and children, to be able to respect one another, and includes every
child in the social groupe, instead og integrating it.
Hvordan:
Jeg vil have fokus på relationer ved at forsøge at inkludere
barnet/børnene i forskellige aktiviteter, med fokus på succes hos den enkelte. Jeg
vil udvælge en mindre gruppe børn, som jeg vil lave aktiviteter med i
forbindelse med skb. Jeg vil spørge vejleder og lærer til råds, om hvad det er
for nogen børn jeg har med at gøre. Om deres habitus, deres stærke og svage
sider. Jeg vil eventuelt tage dem med på udflugt, med fokus på at de kan
udfolde sig i aktiviteter, de er glade for. Jeg vil læse relavant litteratur om
inklusion og relationer. jeg vil spørge vejleder om der arbejdes med inklusion
og hvordan.
I will focus on
relations by trying to include the children in different activities, with focus
on succes for every child. I will divide the children in smaller groups, and create
some acitivities, also in connection to SKB. ( health, body and movement). I
will ask the teachers and my counsellor for advice, about the habitus of the
children in my class, and their strengh and weeknesses. I will try to take them
on a trip, away from school, and have focus on inklusion activities through the
trip. I will study relevant litteature about inklusion and relations, and I wil
ask my counsellor, about there knowledge of inclusion, and how they work with
it, trough the daily practice.
Hvornår: løbende gennem
praktikken.
During the practice.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar