Sidevisninger i alt

C. Reviderede læringsmål

Læringsmål 1 : Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil arbejde med emnet professionens arbejdsområder og opgavefelt.


Hvad: Jeg vil undersøge hvilke værdier institutionen står inde for, samt hvilke pædagogiske tiltag de arbejder ud fra, og om der er visse krav inden for disse tiltag.

I wish to examine, the values on which the instition is running by, and what didactic initiatives they are using as a base. Furthermore I’m going to examince if there is some requirements in these initiatives.

Hvorfor:  For at få en større forståelse for den kultur og den praksis jeg arbejder i, og få mere viden om dette, så jeg bedre kan reflektere over observationer i praksis.

To get a better understanding of the culture and practice I am working in, so that I can make better judgements and reflect over the observations im doing.

Hvordan: Jeg vil deltage aktivt i dagligdagen, observere og reflekterer over mine oplevelser i praksis. Jeg vil bruge min studiejournal til at nedskrive mine reflektioner og min undren, og diskutterer disse med vejleder. Jeg vil spørge vejleder om der er nogen teori i form af beskrevne krav for deres arbejde.

I will take part of the daily practice, by being active with my colleagues and the children. I will also observe and reflect, during the practice, of what I see. I will ask my counseller, if there is any Criteria for their  work.

Hvornår: During the internship




Læringsmål 2: Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil arbejde med pædagogiske handleformer og pædagogiske metoder.

 

Hvad: Jeg vil arbejde med institutionens pædagogiske handleformer og metoder

I would like to work with the educational practices and methods, that the institution are based on.

Hvorfor:  For at få en viden om, at deres teori også bliver indført og arbejdet med i praksis, og for at kunne se fordele og ulemper ved disse metoder.

To examine if the educational practices are actually being used, and implemented in practice, and to better to be able to see advantages as well as disadvantage of the practices.

Hvordan:  Jeg vil arbejde ud fra deres metoder i hverdagen, og dermed se på om de fungerer. Jeg vil desuden observere og reflektere over de handlinger som sker i praksis, for at se om det kan hænge sammen med deres valg af metoder.  Jeg vil diskuttere mine reflektioner med vejleder, og jeg vil opsøge relevant litteratur i forbindelse med de metoder jeg får oplyst.

I will try there methologys  in practice myself, and observe the result.  I will observe and reflect over the practices during the day, and see if the istitutions methods are being fulfilled. I will discuss my theories with my counsellor, and I will find some litterature about the theories of the institution, and studying it closer.

Hvornår: Fra start praktik og løbende hen over praktikken.


Læringsmål 3: Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil arbejde med professionens vidensformer, faglige kernebegreber og terminologi, herunder det videnskabelige grundlag og videnskabelige metoder.


Hvad: Jeg vil undersøge hvor meget af det pædagogiske arbejde, som bliver dokumenteret i hverdagen, samt hvordan det bliver dokumenteret både den praktiske og den teoretiske del, og dermed se på hvordan de formidler det ud til forældre og andre interessenter.

I am going to examining how much of the educational work, is being documented during the day, and also how they are documenting the practices, as well as theories. I’m going to examine how parents are getting information about the institution.


 Hvorfor: For at få en større indsigt i, hvilke slags metoder der bliver brugt i forbindelse med dokumentation og formidling.

To gain a better knowledge of the methods being used in documentation and communication with the involved parties.


Hvordan:  Jeg vi tale med vejleder, og evt. leder. Jeg vil spørge mine kollegaer(lærerinner), om hvordan de tilegner sig videnskaben, og hvordan de får den formidlet ud.

I will speak with my counsellor, and possibly the manager. I will ask my colleagues,  how they seek knowledge about their profession, and how they get it communicated onwards.



Hvornår: Løbende gennem praktikken.
during the practice


  

Læringsmål 4: Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil arbejde med sammenhængen mellem den samfundsmæssige moderniseringsproces og professionens historiske og kulturelle udvikling.


Hvad: Jeg vil undersøge hvilken historie der ligger bag institutions livet i Hanoi. Jeg vil undersøge hvordan kulturen indenfor pædagogik har udviklet sig i takt med at deres samfund er vokset, og har forandret sig gennem tiderne. Jeg vil desuden undersøge hvordan uddannelsen som pædagog(lærerinne), har taget sin form gennem tiden.

I’m going to examine the history of the institutions in Hanoi. I will seek knowledge on how the educational culture has evolved through time, and how the education as a teacher in kindergarden has evolved.

Hvorfor:  For at få en større forståelse for den kultur jeg skal bo og arbejde i de næste 6 måneder.

To better understand the culture i am going to live and work in, for the next 6 month.

Hvordan: Jeg vil opsøge relevant litteratur inden for emnerne. Jeg vil se kvindemuseet i Hanoi, og få en bredere viden om familiens udvikling og deres muligheder i samfundet i Vietnam. Jeg vil spørge vejleder.

I will find some relevant litterature about the subjects and study them. I will visit the womens museum in Hanoi, and through the visit, get more knowledge about family traditions and also for childhood education through time. I will ask my counsellor if she knows anything about the history.

Hvornår: Løbende gennem praktikken.
During the practice




Læringsmål 5: Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil arbejde med professionsbevidsthed og – identitet.


Hvad:  jeg vil undersøge om der er bestemte positioner lærerinnerne påtager sig i min praktik. Jeg vil undersøge om disse positioner foregår på det bevidste eller ubevidste plan. Jeg vil undersøge hvordan  identiteten som lærerinne, fremtræder i praksis, både over for børnene men også kollegaerne imellem sig.

I wish to examine if there is anyparticular roles the teachers are responsible for in the practice. I wish to examine if these roles is known or unknown. I wish to examine how the identity as a teacher  is seen in practice in front of the pupils, aswell as between colleagues..

Hvorfor: For at få en større bevidsthed om hvorvidt, der hos det enkelte individ, reflekteres og arbejdes med identitet i forbindelse med professionen i vietnam.

To gain a betterr awareness of how, the teachers reflects and works with the identity in practice.

Hvordan: Jeg vil observerer og reflektere over disse. jeg vil spørge ind til personalet og vejleder. Jeg vil opsøge relevant litteratur, om pædagogens rolle.

I will observe and reflect through the practice. I will ask the teachers and my counsellor. I will studyrelevant litterature about the profession as a teacher.


Hvornår: Løbende gennem praktikken.
during the practice.


Jeg har talt med vejleder.
Ifølge min vejleder, som også er lærer i institutionen, sker meget af undervisningen gennem det ubevidste plan, men kun hos de lærere som har været i faget i mange år. De bygger deres undervisning på mange års erhvervserfaring, og deler ud af erfaringer, reflektioner og problematikker til deres kollegaer. Undervisningen foregår lidt under sætningen "go with the flow", og man tænker ikke meget over hvordan man fremstår som lærer i den daglige praksis. Dog er der nogle specifikke ting som der bliver tænkt over på det bevidste plan, når der skal undervises og laves aktiviteter for børnene.
De tænker over at guide børnene til at opnå de mål, som der måtte være både for det enkelte barn, men også fra regeringens side a,f om specifikke mål for hvad børnene skal opnå, gennem et skoleår.
Som lærer er du bevidst om din autoritære position, ved at være ansvarlig for hvilken slags undervisningsmetode der skal finde sted, samt beslutter hvilke slags aktiviteter der skal finde sted.  Her er man som lærer bevidst om, at det er vigtigt ikke at "knække" kulturen, men holde fast i deres egen. Der må gerne være læring om andre kulturer, men ikke for bredt et spektrum af dem.
Som lærer er du bevidst om hvilke faciliteter skolen har til rådighed, samt hvordan og hvornår de kan benyttes. Man skal være bevidst om traditioner, og fører dem ud i livet i den daglige praksis. Man skal desuden have en god viden om hvordan det faglige niveau justeres ind til børnene, så det passer til deres aldersgruppe. Man skal være bevidst om hvilket ansvar du har som lærer overfor forældre, børn, skolen og regeringen og hvordan ansvaret skal håndteres.
Som ny lærer der mange ting man endnu ikke har et dybere kendskab til. Derfor er der meget mere bevidsthed om rollen som lærer og om  hvordan undervisningen og aktiviteterne skal foregå i skolen. Der bliver læst meget, med relation til det der skal gennemførers i praksis. De har mere supervision, og skal ofte observere andre lærere undervise, samt selv observeres af erfarne lærere, med fokus på feedback og udvikling af deres kompetencer.
Jeg har observeret i praksis.
Som lærer skinner din rolle tydeligt igennem da du bærer uniform. Der er desuden forskel på farverne. Er du hvis har du en højere videregående i tidlig barndoms uddannelse. Lyserød, videregående i børn med særlige behov, lyseblå praktikant. Gennem 4 uger havde vi to vietnamesiske praktikanter i min klasse. Det var meget tydeligt at se forskellen på hvad for nogle arbejdsopgaver en praktikant har til sammenligning med en færdiguddannet. Praktikanterne stod hovedsageligt for alt det praktiske. Opvask, kludevask, gulvvask, uddele mad og mælk, hente vand etc. De observere meget, og er indgår som en form for hjælper, som sætter børnene lidt på plads, for dem til at tige stille, sidde stille osv. De får ikke frokost i pausen som resten af personalet gør, men skal selv stå for deres egen madpakke.
Som "hvid" lærer, er din rolle tydelig i praksis. Dette ser jeg, da man som lærer står for morgensamlingen. Krydser børnene af, tjekker kontaktbøger, har forældrekontakt, og samarbejder med køkkenet om hvor meget mad der skal laves etc. Man har hovedansvaret for dagens begivenheder, og for at vigtige oplysninger bliver formidlet ud til forældre og andet personale på skolen. Man er dominerende fra første time, ved at tage ordet og være i centrum for klassen. Man fortæller børnene hvad der skal ske og hvad de skal lave. Jeg ser ofte at der midt på dagen holdes samling med børnene på gulvet. Her tages en alvorlig snak om hvad man må og ikke må, og hvordan reglerne er i klassen. I rollen som lærer har du magten over hvad der skal ske og hvornår i løbet af dagen, samt ikke mindst hvordan det skal ske. Man er altid to lærere i klassen, og jeg ser at kommunikationen mellem dem ofte sker impulsivt. Man hjælper hinanden og tager fat på det man kan se mangler. Starter den ene morgensamlingen, går den anden ud og vasker morgenklude. Det diskuteres ikke.
Der hvor rollen som lærer går hen og bliver forskellig, er når man som lærer har specialiseret sig. Nogle er tegnelærer, danselærer, musiklærer, kung fu lærer etc. Her skinner autoriteten igennem, da dit speciale er afgørende for hvordan du skal undervise.

Jeg ser at rollen som lærer er underlagt nogle skrevne regler fra regeringens side af, men også uskrevne fra forældrenes side. Forældrene har en enorm påvirkning på hvordan praksis og mål bliver opnået. Ikke mindst under spisesituationen. Det er ikke lærerens ønske at tvangsfodre børnene, men er nødsaget til det, da klager fra forældrene vil opstå, hvis de hører deres barn ikke har spist op, eller har tabt et enkelt kilo, og det kan i værste fald betyde fyringsgrundlag.


 

Læringsmål 6: Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil arbejde med den pædagogiske professions faglige bidrag til løsning af tværprofessionelle opgaver.


Hvad:
Jeg vil undersøge om der er tværprofessionelt samarbejde i institutionen. Jeg vil undersøge hvordan pædagogen indgår i det tværprofessionelle.

I want to examine if there is any interdisciplinary cooperation in the institution. I wish to examine the teachers focus in the cooperation.

Hvorfor:
I det postmoderne samfund som vi færdes i, i Danmark, er det uundgåeligt ikke at arbejde på tværs af andre faggrupper, da der eksisterer et tæt samarbejde med forskellige professioner om at opnå det bedst muligt resultat for et fælles mål. Det vil være interessant og se, om nødvendigheden for tværfaglighed er den samme i Hanoi.

In Denmark there is a lot of interdisciplinary  cooperation, it will be interesting to see whether they have the same need.

Hvordan:
 Jeg vil opsøge tværprofessionelt samarbejde ( hvis det eksisterer ), og få gennemført et interview, med en af deres samarbejdspartnere. Hvis der ikke eksistere tværprofessionelt samarbejde, vil jeg interviewe vejleder. Jeg vil desuden læse teori om tværprofessionelt samarbejde.

I will ask the teachers..  I will interwiew other professions, to here how they cooperate. If there is no cooperation between professions, I will interwiew my counsellor. I will study theories about interdisciplinary cooperation.

Hvornår: I starten af praktikken og løbende.
During the practice.

Har interviewet vejleder.
Der eksistere tværprofessionelt samarbejde i institutionen. Universitet for uddannelser af lærere i tidlig barndomsuddannelse, samt lærere for børn med specielle behov, samt andre specifikke grene, har et tæt samarbejde med institutionerne i Hanoi. Lektorer og forskere kommer ofte ud til institutionerne og formidler ny teoretisk viden til fordel for innovation i praksis. Den nyeste formidling bliver afprøvet i praksis, og feedback gives fra lærerne på institutionerne, til universitet. Næsten alle lærere i Hanoi's institutioner er færdiguddannede fra det samme universitet. Institutionerne tager desuden imod nye studerende i praktik fra universitetet hvert år.
Flere og flere børn bliver diagnosticerede med mentale diagnoser, og der eksistere flere og flere specialcentre for børn med særlige behov. Hoa thui tien kindergarten  har et specialcenter liggende klods op af deres egen bygning. Desuden ligger universitet lige bagved specialcenteret. Så det hele er samlet på samme adresse. Der eksistere et samarbejde mellem specialcenteret og skolen. Hvis lærere vurdere at et barn kan have brug for ekstra hjælp, bliver det taget op på et møde med barnets forældre, om hvorvidt de ønsker at barnet skal gå i specialcenteret. Forældrene bestemmer selv. Barnet har mulighed for at gå der fuldtid, eller blot have enkelte timer derovre hver dag i løbet af ugen.  Der er et samarbejde mellem universitet og specialcenteret omkring hvordan financielle betingelser og muligheder finder sted.
På specialcenteret er der tilknyttet ca. 2 psykologer. I samarbejde med læreres vurderinger og holdninger, samt psykologiske tests foretaget af psykologen, beslutter psykologen, om hvorvidt et barn skal diagnosticeres.
Samarbejde med psykologer finder kun sted, hvis det vurderes at et barn har særlige problemer/behov.
I skolen er der et fast tværprofessionelt samarbejde mellem skolens læge, vicerektor som er ansvarlig for ernæring og sundhed, lærere og psykologer.  En gang om måneden er de alle samlet for at diskutere forskellige udfordringer.
Derudover foregår der somme tider møder mellem læge og vicerektor i ernæring og sundhed, samt møder mellem psykologer og lærere.
Alle de forskellige institutioner og professioner er underlagt regeringen, hvor lovgivning og specifikke mål skal opfyldes.
Samarbejdet med regeringen leder mig til spørgsmålet om underretninger.
Hvor henvender man sig hvis man oplever noget mistænkeligt, eller ser børn mistrives.
Svaret er meget interessant!
I Vietnam eksistere der ikke underretningspligt, og min vejleder kan faktisk ikke svare på hvad man gør hvis tilfældet opstår, for det er aldrig nogensinde opstået.
Der har altså aldrig været børn som er mødt i skole med mistænkelige blå mærker flere gange. Der er aldrig nogen børn som opfører sig underligt i forbindelse med berøring af intime steder på andres kroppe, eller udviser tegn på noget unormalt i deres adfærd. Jeg fortæller at jeg finder det underligt, da jeg ofte har oplevet specifikke børn i min klasse være meget orienteret om seksualitet på et plan som er ud over det sædvanlige. At de har været nysgerrige i forhold til at få lov at røre på intime steder, ikke kun på deres klassekammerater, men også på deres lærere, eller i hvert fald på mig.
Min vejleder spørger hvornår jeg begyndte at sove alene som barn. Dette kan jeg ikke huske. Hun forklare at i vesten er det normalt at børn sover alene i en meget tidlig alder allerede som baby. Dette er ikke tilfældet i Vietnam. Her sover børn mellem deres forældre mange gange helt frem til at de er teenagere. Dette betyder at de også oplever deres forældre have sex lige ved siden af. Min vejleder finder det ikke decideres problematisk og mener at hvis børnene som tilfældigvis ser porno i tv eller i reklamer på gaderne, eller afprøver seksuelle metoder på hinanden etc. kan de også tåle at de voksne leger. det kan åbenbart komme ud på et. Derfor er nogen børn mere direkte i berøring end andre, som måske har deres egen seng.
Men hvad hvis i ser noget over flere gange hos et barn som er ud over det sædvanlige og at i får mistanke om at det mistrives?
Man spørger forældrene, og man vælger at tro på forældrene, medmindre at der er direkte beviser for at de har slået eller misbrugt deres børn på et eller andet plan. Man stikker ikke næsen i folks privatliv.
Familier i Vietnam er meget privat, og lærerne har ikke ansvaret for hvad der sker i familierne.
Men hvordan forebygges det så?
Hvis naboer eller andre ser noget som ikke bør ske, og anmelder det. Eller hvis barnet selv kommer og fortæller det.
Min vejleder mener at ethvert barn ville komme og fortælle hvis det havde det dårligt derhjemme, og at det ville være unaturligt andet.
Min vejleder nævner en episode i vesten, hvor en pige stod frem efter 30 år og fortalte hvordan hun var blevet misbrugt som barn. Hun finder det uansvarligt at ingen havde fortalt hvad der foregik med pigen medens at det stod på, til trods for at de vidste hvad der foregik. Dette ville ikke ske i Vietnam. Nogen ville altid underrette.
Min vejleder siger dog at vold og misbrug etc. finder sted i alle lande over hele verdenen, men mener også at i Vietnam ville det foregå blandt de fattige med lav indkomst og lav eller ingen uddannelse bag sig.
Vi diskutere problematikken i hvis vi i vesten begår fejl og anklager forældre eller personale for ting som ikke er sket. At det ødelægger den enkelte for resten af livet, ved at skulle igennem en anklage som ikke har fundet sted og som ikke passer. Det er naturligvis tragisk. Så hvad skal man? Skal man underrette og måske få ødelagt en persons liv pga. forkerte bedømmelser, eller skal man lade hver og underrette, men dermed risikere at ødelægge et barns liv, der kan have brug for hjælp?
Nu kommer ironien i hele dette interview.
Sidst på eftermiddagen kommer min lærer Trang over og spørger mig hvordan jeg oplevede specialcenteret hvor jeg den anden dag fik muligheden for at observere deres undervisning, og følge drengen fra min klasse med særlige behov.
Jeg berettede om mine oplevelser, og fortalte at det undrede mig at min vejleder siger at der eksistere et samarbejde mellem specialcenteret og skolen, for det er ikke det jeg opfatter når jeg snakker med jer.
Mine lærere ved ikke hvad der foregår i specialcenteret og får intet at vide. De ved ikke hvad Hai Anh laver derovre. Mine lærere ved han har en diagnose. ADHD. Dette må jeg så forklare ikke er korrekt. Han har autisme, noget som speciallæreren fortalte mig. Jeg må forklare at Hai Anh har to lektioner. En med stavning og en med matematik med plus og minus stykker. Han har 15 minutters pause imellem de to lektioner. De sociale færdigheder som han virkelig har brug for, og som er det der skal arbejdes med, har de fokus på med kun en lektion hver fredag. Hai Anh er ikke anderledes i sin drømmene adfærd og sin måde at være enspænder på og blot lege med sig selv. Han hører dog efter, bliver siddende på sin plads og svare når der bliver spurgt.
Speciallæreren spurgte mig, om hvad der skete med Hai Anh i hans klasse. Hvorfor kan han ikke koncentrere sig, og hvorfor slår han de andre. Jeg må her forklare hende det som jeg har fået fortalt af mine lærere i klassen. Hai Anhs mor måtte mod sin gode vilje forlade hai Anh i 7 måneder, da han var spæd. Her mistede drengen sin første læringsproces, nemlig at kunne danne tætte, trygge og nærer relationer med andre. Han missede tilliden, fortroligheden og kærligheden. Han er meget sensitiv, og ved ikke hvordan man skal håndtere følelser. Han elsker nærvær fra pigerne og hans lærere, vil gerne putte, nusse og have nærvær og anerkendelse. Det mindste drilleri gør ham frustreret, og måden han viser det på er ved at slå, for han kender ikke andre måder. De andre drenge i klassen ved det, og er en smule bange for ham, alligevel tester de ham, og prøver grænser af på ham, fordi han er anderledes.  Hai Anh driller selv, men hovedsageligt pigerne, og det hele handler om ubevidst drilleri for at få deres opmærksomhed. Bliver han afvist bliver han igen frustreret og slår muligvis pigerne.
Grunden til at han ikke kan koncentrere sig er måske fordi han ikke gider. Han har stavning og matematik på et langt højere niveau i specialcenteret end sine klassekammerater, så hvorfor hører efter, hvis han i forvejen ved at de opgaver han får serveret kan han klare uden at lytte.
Speciallæreren forstår min pointe.
Ud fra mine oplevelser med de to institutioner, opfatter jeg slet ikke tværfagligt samarbejde. De ved ikke hvad hinanden går og laver og hvorfor Hai Anh er som han er, og hvordan det skal takles. Pt fungere jeg som "mailer" mellem de to faggrupper.
Da jeg har fortalt Trang om mine oplevelser i specialcenteret, fortæller hun mig at en mulig grund til at  til at Hai Anh også slår de andre er fordi hans far slår ham, bl.a. ved at give stærke lussinger. Hans mor elsker ham højt men arbejder meget, og faderen giver ikke meget nærvær eller kærlighed, men skælder i stedet ud og slår drengen. Dette har drengens mor selv fortalt Trang.
Vi ved altså at et barn mistrives, men at underretninger ikke eksistere. At det ikke er lærerens ansvar at blande sig i familiens privatliv.
Trang fortæller mig at der er samarbejde med skolen og specialcenteret, men at det er på et over ordet plan og at der ikke diskuteres problematikker omkring det enkelte barn.

Så det tværfaglige samarbejde er mere om skolen som helhed og ikke så meget om børnene. 



Læringsmål 7: Udarbejd et læringsmål, der har fokus på, hvordan du vil yde en målrettet indsats i forhold til en valgt målgruppes behov.


Hvad:
Jeg vil i forbindelse med min specialisering "mennesker med sociale problemer", yde en målrettet indsats for nogle af de børn som jeg kan se har brug for ekstra støtte i deres dagligdag. Jeg vil lægge fokus på relationsdannelse og inklusion.

I will in conjunction with my thesis “humans with social problems", have focus on relations and inclusion, for some of the children with special needs, or just children, who needs some additional help.

Hvorfor:
For at kunne hjælpe børn som har svært ved at indgå i nærer og gode relationer, som kan hænge tæt sammen med det at kunne indgå i sociale sammenhænge, samt få et fagligt godt læringsudbytte i dagligdagen. Det kan give et bedre samarbejde mellem den voksne og barnet, at kunne vise gensidig respekt, give barnet anerkendelse, og inkludere istedet for at integrere.

To help children who have some difficulties with making good relations, wich can have an effect on how the children acts in social groups, and also get some theoretic learning through the daily practice.
It  will raise the effect oc cooperation between adults and children, to be able to respect one another, and includes every child in the social groupe, instead og integrating it.

Hvordan:
Jeg vil have fokus på relationer ved at forsøge at inkludere barnet/børnene i forskellige aktiviteter, med fokus på succes hos den enkelte. Jeg vil udvælge en mindre gruppe børn, som jeg vil lave aktiviteter med i forbindelse med skb. Jeg vil spørge vejleder og lærer til råds, om hvad det er for nogen børn jeg har med at gøre. Om deres habitus, deres stærke og svage sider. Jeg vil eventuelt tage dem med på udflugt, med fokus på at de kan udfolde sig i aktiviteter, de er glade for. Jeg vil læse relavant litteratur om inklusion og relationer. jeg vil spørge vejleder om der arbejdes med inklusion og hvordan.

I will focus on relations by trying to include the children in different activities, with focus on succes for every child. I will divide the children in smaller groups, and create some acitivities, also in connection to SKB. ( health, body and movement). I will ask the teachers and my counsellor for advice, about the habitus of the children in my class, and their strengh and weeknesses. I will try to take them on a trip, away from school, and have focus on inklusion activities through the trip. I will study relevant litteature about inklusion and relations, and I wil ask my counsellor, about there knowledge of inclusion, and how they work with it, trough the daily practice.


Hvornår: løbende gennem praktikken.
During the practice.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar