Sidevisninger i alt

B. Institutionsbeskrivelse

Institutionsbeskrivelse.


Adresse: Trường mầm non thực hành Hoa Thủy Tiên ( Bên trong trường Cao đẳng sư phạm Trung ương) - Số 387 Đường Hoàng Quốc Việt- Quận Cầu Giấy- TP Hà Nội. 




Hoa Thuy Tien Kindergarten ligger i en afdeling for sig selv. Her har de en skolegård med rutchebaner, gynger, vipper etc. De har desuden masser af cykler løbehjul, små scootere, bolde og andre redskaber de kan have det sjovt med. Der er to etager i bygningen. I stueetagen går de helt små børn i alderen 3-4 år. På 1 sal, er børnene 4 -6 år.


Her er det morgengymnastikken alle klasserne er i færd med.


Hoa Thuy Tien Kindergarten er en af de mange børnehaver som ligger i Hanoi. I modsætning til Danmark er der ingen deciderede børnehaver, men afdelinger for børn inde, på de forskellige former for "folkeskoler". I denne afdeling går der ca. 400 børn i alderen 3-6 år. De er fordelt ud på 12 klasser. Der er parallel klasser, så hver klasse har enten tallet 1, 2, 3 eller 4. Min klasse hedder A4. Her er de alle 4- 5 år gamle. Klasserne har et bestemt bogstav, alt efter hvilken aldersgruppe der arbejdes med. Normeringen er op til 38 børn i en klasse. Men der er enkelte klasser som kan have helt op til 50-60 børn. Børnene kommer fra velfungerende familier rundt omkring i Hanoi, og vil nok have en indkomst som svare til middelklassen eller derover, i Danmark.

På afdelingen er der ca. 60 ansatte. Disse består af lærerinner, kontorfolk, køkkenpersonale, pedel, administrerende kontorfolk, sygeplejerske, rektor og to vicerektor. Den ene vicerektor er ansvarlig for børnenes uddannelsesvilkår, og den anden er ansvarlig for deres sundhed og helbred.

Det er et fælles mål for børnehaven, at have fokus på barnets udvikling, gennem den daglige pædagogiske praksis. At man fokusere på processen og ikke på resultaterne hos det enkelte barn. At barnet skal have plads til at udvikle sig gennem de oplevelser det gør sig. De har som en vigtig del af denne proces, fokus på Harvard Gartners teori om de 7 intelligenser, og har dem fremvist gennem flotte plakater, lavet af tidligere studerende, som har hængt dem op inde på lærerværelset. Desuden har institutionen et "motto".

"Education is not full filled up a bottle of water, is lightning up a fire."
Børnene i min klasse bliver undervist i Dans, musik, engelsk, computer, tegning, kung fu, gymnastik, og øvelse i at skrive tal og bogstaver, samt deres navne. Desuden øver de frem til den store forestilling på første skoledag, hvor der skal danses og synges til musik, på den store scene i hallen, for forældrene. Det er et stort show, og børn helt ned til 3 år, optræder. Herudover er der forskellige workshops og emneuger, som fx under Hanoi's festival uge om efterår, samt juleuge.





Alle børnene samles i skolegården til morgengymnastik. Musikken og dansen er den samme hver morgen, så børnene ved hvad de skal. Regner det, foregår det inde i klasserne.





Klasselokalet er udsmykket med mange farver og kreative ting på vægende. 


I begyndelsen af året, har alle klasserne på skolen en konkurrence om at lave det flotteste klasselokale, så lærere og elever klipper og klistre, så snart der er et tidspunkt hvor muligheden er der.



Der er forældrebetaling for at man kan have sit barn gående i denne institution. Udover undervisning dækker den også måltiderne, som består af varm mælk efter morgengymnastik. Lige inden frokost serveres der et stykke frugt pr. barn, fx vandmelon. Herefter er der frokost i form af en skål ris med forskellige former for kød, samt en skål ris med forskellige former for vandsupper til. Altså 2 portioner til frokost. Igen efter middagsluren på ca 2 timer og 30 min, er der igen et måltid mad i form af enten risgrød, spaghettie, proteindrik eller andet. Beløbet for betaling bliver beregnet af en økonomi ansvarlig i børnehaven. Børnehaven for økonomisk støtte fra staten, men da det ikke kan dække alle udgifter, bliver restbeløbet for budgettet, delt ud hos forældrene. Da de selv administrere hvor og hvordan disse penge skal bruges, vil jeg mene man kan kalde det for en selvejende institution.


Så er det spisetid. I baggrunden kan man skimte klassens første sal. Her er et mindre rum til opbevaring af betræk og bambusmåtter som børnene sover på. Det bliver desuden også brugt som hyggerum hvor man kan læse bøger og lege med bamser.


Børnene har denne vandbeholder som de kan få vand fra. Vandet smager dog ikke særligt godt og er lunkent.

Hvert barn har hver sin kop, med et tal på. Børnene kan godt tallene!


Stole og borde bliver skiftevist klappet sammen og taget frem flere gange i løbet af en dag. Børnene klare det selv og det er helt naturligt for dem at gøre det, de bliver nærmest fornærmede hvis man forsøger at hjælpe:-)




De er underlagt lovgivningen fra staten, som herunder hedder Ministry Of Education And Training. Desuden er der lovgivning inden for ansvar, undervisning, forpligtelser, mål og sundhed i henhold til børnehaver og lærerinner. Der er særlig lovgivning inden for måltider til børnene, og der er præcise beregninger for hvor mange kalorier børnene skal indtage om dagen. Der er personalemøde mellem lærere og vicerektor for sundhed, en gang om ugen, hvor der beregnes det eksakte tal, for den mad de skal indtage i løbet af dagen gennem en uge. Der er desuden også lovgivning fra statens side om disse krav for beregninger. Der kommer flere gange om året folk fra ministeriet og tjekker op på børnehaven og dets miljø, undervisning, administration, sundhed og hygiejne. En gang om året kommer en læge og tjekker op på sygeplejerskens arbejde, og brandvæsenet tjekker op på institutionens sikkerhed, også en gang om året.











Ingen kommentarer:

Send en kommentar