Min Hverdag
Jeg møder ind 07.45.
I klassen sidder de først fremmødte børn på gulvet og leger med Lego. Det gør de sådan set hver morgen, og det er læreren der beslutter at det er lego'et som skal leges med.
"Clean up pleeeeas" siger min lærer, og børnene begynder så småt at kaste legoklodserne tilbage i plastikkurven.
I klassen sidder de først fremmødte børn på gulvet og leger med Lego. Det gør de sådan set hver morgen, og det er læreren der beslutter at det er lego'et som skal leges med.
"Clean up pleeeeas" siger min lærer, og børnene begynder så småt at kaste legoklodserne tilbage i plastikkurven.
En stor kurv med hullahop ringe tager jeg med mig under
armen. Vi skal ned i skolegårdet og lave morgengymnastik. Hvis det da ikke er
regnvejr. Regnvejr her, betyder to dråber og en himmel som er overskyet.
Vietnameserne er nærmest "immune" over for vand. Det "regner" ikke, og det er over 15
grader, så det er heller ikke "koldt", så vi tager ned i skolegården
sammen med resten af skolens klasser.
Alle børn på hele skolens samles i skolegården. Man har hver
sin "plet", hvor hver enkelt klasse stiller sig klar. Musikken går i
gang. Den samme hver morgen. Børnene går rundt i kreds og laver forskellige
armbevægelser. Der løbes rundt til sidst. Sangen slutter, og en hektisk kamp om
at få sig en hullahopring først fra kurven, starter. Børnene står hurtigt klar
med en hver, og en morgen "dans" starter, med ringen i hånden.
Det er den samme gymnastik hver eneste morgen, så børnene
kender det hele, og ved hvad de skal. De skråler godt med. Nogle enkelte børn
udviser somme tider tristhed og tårer, men når man går i skole i Vietnam, kan
man ikke springe over hvor gader er lavest fordi følelserne presser på. Tårene
presses tilbage, og man fortsætter sin gymnastik, som man skal. For børnene ved
godt at de SKAL.
Musikken slutter, og ringene bliver lagt tilbage i kurven. Herefter stiller børnene sig op i to rækker. Piger og drenge adskilte. Der ventes. Læreren siger et par ord. Til sidst giver hun dem lov til at gå op i klassen. Stille og roligt går børnene afsted, men ender ofte med at løbe det sidste stykke.
Børnene sætter sig på gulvet i klassen. Alle er barfodede. Man har ikke sko på i klasselokalet. Foran dem sidder lærerne. Der bliver sagt en masse på vietnamesisk jeg ikke forstår. Børnene pludre lidt, men hører generelt efter.
Musikken slutter, og ringene bliver lagt tilbage i kurven. Herefter stiller børnene sig op i to rækker. Piger og drenge adskilte. Der ventes. Læreren siger et par ord. Til sidst giver hun dem lov til at gå op i klassen. Stille og roligt går børnene afsted, men ender ofte med at løbe det sidste stykke.
Børnene sætter sig på gulvet i klassen. Alle er barfodede. Man har ikke sko på i klasselokalet. Foran dem sidder lærerne. Der bliver sagt en masse på vietnamesisk jeg ikke forstår. Børnene pludre lidt, men hører generelt efter.
Ude på gangen kommer kokken kørende med et bord, fuld af
store gryder. Jeg går ud og finder den hvor der står A4 på. (min klasse). Jeg
sætter mig bagerst i klassen på en barnetaburat. Gryden stiller jeg på det
runde røde børnebord. En stål kop, med det højeste tal i bunden, 38, henter jeg
mellem alle børnenes kopper.
Min lærer siger på vietnamesisk, at alle drengene nu må gå
hen og få en kop mælk. Drengene finder hver sin kop med hver sit nummer i bunden.
Selvom man er 5 år ved man godt hvordan nummer 23 ser ud fx. Ihvertfald når man
går i børnehave i Vietnam. De stiller sig foran mig, og jeg begynder at øde den
varme pulvermælk, som slet ikke lugter af rigtig mælk, op i deres kopper.
Herefter er det pigernes tur. Mange af pigerne siger, "Maja, litta bit, litta bit", og forsøger at kommunikere med mig på engelsk. Herefter slår de over i deres modersmål og siger " it, it, it", som betyder, "lidt".
Herefter er det pigernes tur. Mange af pigerne siger, "Maja, litta bit, litta bit", og forsøger at kommunikere med mig på engelsk. Herefter slår de over i deres modersmål og siger " it, it, it", som betyder, "lidt".
Alle børn skal have minimum et halv kop mælk.
Børnene vasker deres kop i håndvasken på toilettet, og snupper herefter en fugtig varm vaskeklud som de vasker deres ansigt med. kludene kom kokken forbi med, på samme måde som med mælken. Kludene bliver kastet i en spand efterfølgende. Pigerne sætter sig derefter hen til drengene.
Jeg sætter mig hen ved siden af lærerne. For at kunne lærer alle 35 børns navne, besluttede jeg mig for at forsøge at råbe dem op hver morgen. Jeg fik lært dem alle, og jeg kan mærke på det enkelte barn, at det betyder noget, og vækker noget i deres øjne, når de pludselig hører mig sige deres navn. Jeg får skabt en relation med dem.
Børnene vasker deres kop i håndvasken på toilettet, og snupper herefter en fugtig varm vaskeklud som de vasker deres ansigt med. kludene kom kokken forbi med, på samme måde som med mælken. Kludene bliver kastet i en spand efterfølgende. Pigerne sætter sig derefter hen til drengene.
Jeg sætter mig hen ved siden af lærerne. For at kunne lærer alle 35 børns navne, besluttede jeg mig for at forsøge at råbe dem op hver morgen. Jeg fik lært dem alle, og jeg kan mærke på det enkelte barn, at det betyder noget, og vækker noget i deres øjne, når de pludselig hører mig sige deres navn. Jeg får skabt en relation med dem.
Lærerne fortæller børnene lidt om dagens begivenheder, og
giver beskeder. jeg fatter ikke et klap. Dagen er startet, og sproget synes
allerede at være energitappende på mig.
En af drengene har særlige behov og sidder ofte ved siden af lærerne. Dette for at undgå han slår eller driller de andre børn. Jeg finder det forkert, da jeg oplever at han udnytter situationen af at få lov at være "kæledækken" der sidder forrest sammen med læreren, og sætter ham hen ved siden af de andre børn. Jeg tænker meget over hvordan jeg henvender mig til ham i det jeg flytter ham. Jeg åbner begge mine arme, smiler og udviser glæde over at løfte ham op. Han reagere roligt, og tager imod min nonverbale forespørgsel om at sidde et andet sted, meget positivt. Hen af vejen har det vist sig at drengen er blevet bedre og bedre til at kunne sidde blandt sine klassekammerater uden problemer.
Efter morgensamling går dagens aktiviteter i gang. Børnene har fået at vide hvad de skal. Et par af drengene kaster sig over klapsammen bordene, og børnene begynder så småt at slå borde op og sætte dem rundt i lokalet. Jeg guider dem lidt i hvor på gulvet de skal stå. Resten af børnene er gået ud på gangen for at hente sig en af de mange grønne plastikstole til at sidde på.
Børnene får sat sig til rette ved bordene. Ca 4 ved hvert bord. 2 på den lange side, og en i hver ende, således at alle kan se fremad mod læreren.
En af drengene har særlige behov og sidder ofte ved siden af lærerne. Dette for at undgå han slår eller driller de andre børn. Jeg finder det forkert, da jeg oplever at han udnytter situationen af at få lov at være "kæledækken" der sidder forrest sammen med læreren, og sætter ham hen ved siden af de andre børn. Jeg tænker meget over hvordan jeg henvender mig til ham i det jeg flytter ham. Jeg åbner begge mine arme, smiler og udviser glæde over at løfte ham op. Han reagere roligt, og tager imod min nonverbale forespørgsel om at sidde et andet sted, meget positivt. Hen af vejen har det vist sig at drengen er blevet bedre og bedre til at kunne sidde blandt sine klassekammerater uden problemer.
Efter morgensamling går dagens aktiviteter i gang. Børnene har fået at vide hvad de skal. Et par af drengene kaster sig over klapsammen bordene, og børnene begynder så småt at slå borde op og sætte dem rundt i lokalet. Jeg guider dem lidt i hvor på gulvet de skal stå. Resten af børnene er gået ud på gangen for at hente sig en af de mange grønne plastikstole til at sidde på.
Børnene får sat sig til rette ved bordene. Ca 4 ved hvert bord. 2 på den lange side, og en i hver ende, således at alle kan se fremad mod læreren.
Min lærer gennemgår to a4 papirer, med opgaver på hver. Det
kan fx være at skulle finde 5 fejl på to billeder, som forestiller at være ens.
At skulle trække streger mellem tegninger på hvad der er sunde og usunde
fødevarer, eller at finde så mange "O" bogstaver som muligt, i de
forskellige ord, som er oplyst på siden. Mange forskellige børneopgaver.
Imedens min lærer snakker derudaf på VN sprog, skyller jeg kluddende op i en
spand, ude på badeværelset. Herefter
folder jeg dem alle og lægger dem i en anden spand, som jeg til sidst sætter ud
på gangen så kokken kan hente dem, og varme dem så de er klar til brug, senere
på dagen.
Herefter hjælper jeg med at dele opgaver ud, og går rundt og hjælper børnene med opgaverne. Nogle har nemmere ved det end andre. Jeg kommunikere med dem på engelsk, men bruger også mange lyde og nonverbalt sprog, for at vise hvornår de gør noget rigtig og forkert. Børnene er trygge ved mig, og der er mange der kalder efter mig, for at få hjælp. Ros er ikke så stor en del af lærernes måde og undervise på, så når jeg udviser begejstring og ros for deres arbejde, bliver børnene utroligt oplysende, glade, og forsøger at give den en ekstra "skalde", selvom det måske ikke er helt rigtigt det de laver. Hvis et barn klare sig rigtig godt, spotter mine lærere det ofte, og viser det flotte resultat frem for resten af børnene. jeg kan se det tager pusten fra nogen af de børn som kæmper med at løse opgaverne.
Det er meget vigtigt at alle bliver færdige med deres opgaver inden næste aktivitet starter, så er der nogen som er bagud må de sidde tilbage og arbejde, når resten af klassen begiver sig ned i skolegården for at lege, eller blot bliver i klassen og leger med legetøjet.
Det er langt fra hver dag at børnene er udenfor for at lege, og det at komme ud i skolegården, er en tilrettelagt del af undervisningen, og sker ca. 1-2 gange om ugen.
Klassen bliver som regel delt op i to hold, så det ene hold er ude, mens det andet hold laver en aktivitet i klassen. Jeg går som regel, med min ene lærer, ud i skolegården.
I skolegården plejer vi at være i ca. 45 min.
Herefter hjælper jeg med at dele opgaver ud, og går rundt og hjælper børnene med opgaverne. Nogle har nemmere ved det end andre. Jeg kommunikere med dem på engelsk, men bruger også mange lyde og nonverbalt sprog, for at vise hvornår de gør noget rigtig og forkert. Børnene er trygge ved mig, og der er mange der kalder efter mig, for at få hjælp. Ros er ikke så stor en del af lærernes måde og undervise på, så når jeg udviser begejstring og ros for deres arbejde, bliver børnene utroligt oplysende, glade, og forsøger at give den en ekstra "skalde", selvom det måske ikke er helt rigtigt det de laver. Hvis et barn klare sig rigtig godt, spotter mine lærere det ofte, og viser det flotte resultat frem for resten af børnene. jeg kan se det tager pusten fra nogen af de børn som kæmper med at løse opgaverne.
Det er meget vigtigt at alle bliver færdige med deres opgaver inden næste aktivitet starter, så er der nogen som er bagud må de sidde tilbage og arbejde, når resten af klassen begiver sig ned i skolegården for at lege, eller blot bliver i klassen og leger med legetøjet.
Det er langt fra hver dag at børnene er udenfor for at lege, og det at komme ud i skolegården, er en tilrettelagt del af undervisningen, og sker ca. 1-2 gange om ugen.
Klassen bliver som regel delt op i to hold, så det ene hold er ude, mens det andet hold laver en aktivitet i klassen. Jeg går som regel, med min ene lærer, ud i skolegården.
I skolegården plejer vi at være i ca. 45 min.
Det er vigtigt at holde børnene samlet et sted, så læreren
vælger et hjørne i gården hvor børnene på udfolde sig i de redskaber der står
til rådighed. Det er altså ikke hele skolegården børnene boltre sig på, og man
leger med sine klassekammerater, og blander sig ikke med de andre klasser, som
bruger de andre hjørner af skolegården. Dels er det vigtigt at holde dem
samlet, da der er åben sti ud til trafikeret vej, så læreren skal kunne have
overblik over alle børnene samtidig. Dels er det vigtigt at hvis der kommer
forældre, skal de kunne se at der er styr på tingene, og at læreren ved præcis
hvor alle børn er. Andet bliver ikke accepteret. Skolegården har fliser. Der er
ingen plæne eller sand. Det er vigtigt at børnene ikke bliver beskidte når der
leges. De skal se ordentlige ud, og man skal passe godt på sit tøj. ud over den
frie leg i de forskellige artefakter børnene udfolder sig i, skaber læreren som
regel en struktureret aktivitet. De består ofte af forhindringsbaner, staffet løb
og andre konkurrence mindede udfordringer. Der er ikke det samme kendskab til
sjove lege som i Danmark, men de er meget åbne for nye ting, og jeg bidrager
ofte med nye lege. Heriblandt alle mine kyllinger kom hjem, banke bøf, blindebuk,
ståtrold etc. Det vigtigt at børnene får løbet når de er i skolegården og får
sved på panden. Især fordi at for meget energisk udfoldelse resten af dagen
ikke må finde sted, da de kommer til at svede for meget, og der er kun mulighed
for at skifte tøj en gang om dagen. Hvilket de skal! Tøj skift er en fast del
af hverdagen. Efter tøj skift er det altså forbudt med for meget fysisk
udfoldelse, da de skal være pæne og rene når de bliver hentet af forældrene.
Efter aktiviteten i skolegården er det tid til spisning. Børnene
sætter borde frem og henter de små plasticstole. Kokken kommer forbi med
rullebordet. En stor gryde med ris samt en større skål med kød bringer jeg ind i klassen, og sætter på et bord. Det
er det samme hver dag. Men kødet er forskelligt, og der er afveksling mellem
kylling, fisk, gris og ko. Køkultur er ikke rigtig noget som eksistere i
Vietnam, hverken blandt børn eller voksne, og børnene kæmper om at komme
første. Jeg står med min øse, og kan knap se gryden for små hænder bærende på
en skål lavet i stål eller messing eller noget i den stil. Det skal gå stærkt.
Jeg giver dem så lidt som muligt da jeg ved at de SKAL indtage to portioner.
Jeg ved hvem der kan spise mere end andre, og forsøger at skåne de små tynde
fra at opleve tvangsfodring og meget sandsynligt opkast, fordi de ikke kan
rumme alt maden i sig. Børnene sætter sig ved bordene. Hele denne
spisesituation bliver uddybet i det obligatoriske mål D.
Så jeg henviser til
dette, og vil ikke komme yderligere ind på oplevelsen her.
Efter spisning er det blevet tid til middagslur. Stole og
Borde pakkes væk, og gulvet bliver fejet og vasket. Om sommeren bliver der sovet på bambusmåtter,
og om "vinteren" på små lidt hårde madrasser. Børnene slæber selv det
hele ned fra første sal og lægger det
plant ud på gulvet. om vinteren sover de med tynde vattæpper. Hen af efterår og
vintermånederne, begynder mange børn at få forkølelse, hoste og tørre øjne. I
Vietnam bruger man medicin flittigt, og det er en fast det af hverdagen at
modtage øjendrypning, hostesagt, næsespray eller proteintilskud i større
mængder. I Danmark ville vi ofte se tiden an og kun bruge det i aller højeste
nødvendighed. Jeg giver børnene den medicin de skal have, før de skal sove. Selvom børnene ikke kan sove, så skal de! Der
er ikke mulighed for alternativer.
Mine lærere tilbage og spiser og laver kreative ting til klassen. Jeg smutter op på lærerværelset og spiser med de andre kollegaer, og min medstuderende som er i praktik i paralel klassen.
Fra klokken 11.30- 14.00 har jeg nu pause. Den bliver brugt på at spise og som regel sove.
Mine lærere tilbage og spiser og laver kreative ting til klassen. Jeg smutter op på lærerværelset og spiser med de andre kollegaer, og min medstuderende som er i praktik i paralel klassen.
Fra klokken 11.30- 14.00 har jeg nu pause. Den bliver brugt på at spise og som regel sove.
Vietnameserne ser det som en vigtigt del af
hverdagen, at få søvn. Lige så vigtigt som at spise. De mener der er sundt for
mig at får denne "siesta". Det er nok et spørgsmål om tilvænning. En
powernap er super, men mener selv at pausen er for lang, og det bliver ofte til
noget længere end en powernap, som herefter går ud over min nattesøvn. Måske er
det et spørgsmål om tilvænning. Somme tider forlader jeg skolen efter frokost,
og går på markedet og shopper alt fra dragonfruit til tøj, skrubtudser eller
hvad man nu tør kaste sig ud i. andre gange laver jeg lektier.
Klokken 14.00 går jeg tilbage og vækker børnene. Trækker gardinerne
fra. Børnene bærer selv tæpper og madrasser retur. Pigernes hår skal friseres
og flettes. Det er en fast del af hverdagen. det tager tid, og imens der
friseres på skift starter næste aktivitet. I dag er det danseundervisning. der
kommer to lærere udefra. En ung pige som viser dansen, og en ældre moden
kvinde, som guider og dirigere. Børnene danser samlet, og herefter lærer først
pigerne ballet mens drengene ser på, og herefter omvendt, hvor drengene lærer
mere maskuline dansetrin.
Efter aktiviteten er det igen spisetid. Borde og stole sættes op, og situationen gentager sig. På denne tid af døgnet er det ofte risgrød, et stykke kage, eller spaghetti bolognaise der er på menuen. Ja de sulter ikke i denne institution. Mange af børnene kan ikke spise det, og kæmper med at få det ned, men ned det skal det! Der er ingen vej uden om.
Efter aktiviteten er det igen spisetid. Borde og stole sættes op, og situationen gentager sig. På denne tid af døgnet er det ofte risgrød, et stykke kage, eller spaghetti bolognaise der er på menuen. Ja de sulter ikke i denne institution. Mange af børnene kan ikke spise det, og kæmper med at få det ned, men ned det skal det! Der er ingen vej uden om.
Efter spisning vaskes gulvet medens børnene sidder på
klassens trappe. Der ventes pænt og der bliver ofte sunget en sang. Herefter
starter sidste aktivitet. Det kan være fri tegning, maling, eller fri leg med
legetøjet. Dog er det stadig læreren der bestemmer hvilket legetøj der må tages
frem. Andre gange er det en mindre skriftlig opgave som børnenes skal løse. Nogle
børn er måske ikke blevet helt færdige med dagens tidligere opgaver eller
tegninger, og skal først færdiggøre dem, før der må leges.
Fra klokken 16- 17, er der blot leg, og forældrene begynder så småt at hente.
Fra klokken 16- 17, er der blot leg, og forældrene begynder så småt at hente.
16.45. Maja
has left the building.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar