En ny verden!

Hanoi. 

Turen mod hotellet er en oplevelse i sig selv. Vi kører forbi marker hvor vietnamesere går rundt og arbejder med deres stråhatte på hovedet. Bygningerne omkring os er meget anderledes end derhjemme, og meget af det ser slidt og rodet ud, men meget farverigt. Husene er høje. Vi får at vide at grunden til dette, er at der skal betales skat af bredden på deres huse i Hanoi. Mange af husene er sorte grundet fugt. Hanoi er bygget på vand, og da der ikke altid har været råd til vedligeholdelse, er mange bygninger præget dette.

Trafikken er nok den største oplevelse! Der er scootere alle vejne! Der kørers ind imellem hinanden, og der er ikke rigtig nogen regler for overhaling, sving eller stop. Det ligner et stort kaos. En imellem scooterne er der biler, og et par busser, men det er uden tvivl scooterne som fylder gaderne op. På mange af dem sidder der flere på en gang. Kommer forbi en familie med far forrest, to små børn på ca 2 - 3 år i midten og en mor, som er i lille stram nederdel og høje hæle, bagpå. Nogen enkelte af de voksne har hovedbeskyttelse, men børnene kører uden. De virker meget fattede omkring det hele, og sover nærmest op af ryggen på hinanden. En anden scooter er der en mand og en kvinde bagpå, som sidder med begge ben på samme side, på samme måde som de rige kvinder sad på hesten i gamle dage derhjemme. Foran manden som kører bilen står en puddelhund, med begge forpoter plantet på styret. Nogen scootere er læsset med alt fra 10 ølkasser, til flamingopolstring, til tøj, til nuddelpakker. Læsset er lige så bredt som scooteren er lang og rækker måske en meter op over ham der kører. Han kan intet se bagud, og det er et under, hvordan den smule reb, der er omkring, kan holde sammen på det hele.  Det hele er meget surrealistisk. På de store landeveje kører man måske max 80 km. i timen. I centrum er vi nok nede på en MAX 20-30 stykker.

Busserne reagere i gaderne. Den flytter alle sig for!

Familien på tur. Læg mærke til babyen hun har i armene.

Centrum er noget for sig! der er mennesker og trafik over alt. Folket går midt ude på gaden mellem alle scooterne. Selvom der er fodgængerfelt, så stopper trafikken ikke for dem som skal over. Så er du fodgænger skal du gå ud imellem det hele. Det ser lidt voldsomt ud. Nogen steder er der lyssignaler, og her holdes der tilbage. I rundkørsler og sving er det rent kaos. Folk kører og overhaler hinanden på kryds og tværs som det passer dem. Der er meget kø, da folket er nødt til at stoppe flere gange for at kunne komme imellem hinanden. Ingen ser bagud, det hele handler om at komme fremad. 

Mange steder på gaderne går fattige vietnamesere rundt med et proppet stativ på hjul, med tøj, sko, brød, blomster, eller noget helt tredje. Læsset er lige så bredt som 4 scootere ved siden af hinanden og ofte højere en vietnameseren, som skubber den fremad. Andre har en stor bambusstang over skulderen, hvor der i hver ende hænger en bred kurv, fyldt op med frugt eller kage, toiletsager og meget andet.

Vi når frem til vores Hotel. Ho Giam. (Udtales åbenbart Ho Sam). Da vi når ud på gaden , bliver vores sanser udfordret på alle leder og kanter. Der er gadekøkkener alle vejne, og der er en sødlig duft af nudler og sursødsovs. På gadehjørnerne ligger der hele kogte høns klar til at blive spist, der grilles på gaderne, og der sidder vietnamesere mange steder midt på fortovet og enten spiser, slapper af, sover, eller snakker. Mange af de små køkkencaféer fremstår med bitte små plastikborde og små blå plastik taburetter, i børnestørrelse.  Der er mange butikker med masser af tøj og sko for både mænd og kvinder,  og små rodede hjørner med det der kan minde om en kiosk/lille købmand. Mange steder er der blinkende lyskæder eller lysskilte, og der står anlæg uden foran flere butikker med teknomusik på fuld udblæsning, med dårlig lyd.

Murene er faldefærdige og beskidte og fortovet er ikke meget andet end murbrokker mange steder. Der holder scootere og fylder, eller også står der et kæmpe træ midt i det hele. Foran mange af caféerne ligger der skrald, og noget steder står der skraldecontainere, som man næsten ikke kan holde ud at gå forbi, på grund af stanken. Nogen steder i Hanoi skulle luften være mere forurenet end i Bangkok. Dette ses også, da mange af vietnameserne på scootere eller i bussen bærer maske foran næse og mund. Der er desværre ingen udsigter til forbedringer. Alt flyder. 

Hotellet

Vores hotel er rent og nydeligt. Vi skal betale 64 kroner pr. nat pr. mand inklusiv morgenmad. Det er lige til at overkomme :-)
Vi har lejet to værelser. Vi er tre om det ene, og de to sidste i det andet. Vores værelse er pænt med rare senge, men der er helt til lukket. Et enkelt vindue lige ved min seng, men med betonmur på den anden side og to virere, hvor jeg pludselig ser en mad elavator kører forbi. Lidt funny :) Det andet værelse har en flot udsigt ud til byen. Snyd:-)
Vietnamesere står tidligt op. Morgenmad er fra 06-10.00, men vi erfarede at på dette hotel, fylder de ikke op, så der ikke meget mad tilbage, når klokken har rundet ca 08.30. :S