Forberedelser
Visum:
Skal du have visum som studerende, så sørg for at datoerne
er korrekte fra starten! Det er meget svært, og næsten umuligt at ændre, når
det først er gået igennem. Jeg kom personligt i problemer, da min vejleder fik
godkendt mit visum for startdatoen af praktikperioden. Hun havde bare ikke
taget højde for at jeg ikke ville lande i Hanoi samme dag, som jeg skulle
starte arbejde, men en uge før. Fik ændret datoen med hjælp fra en dansk
veninde som kunne flydende vietnamesisk.
Sygeforsikring:
Meld dig ind i sygesikringen Danmark. Du får 50 procent i
rabat, på vacciner, stivkrampe, medicin etc.
Vacciner skal ske over 3 måneder!
Medicin:
Køb malariapiller. Der er forskellige slags. Nogen skal
tages 1 dag før du indtræder i malaria områder, og 7 dage efter. Andre har
endnu længere tidsperioder. Spørg din læge. Overhold reglerne. Får du malaria
kræver det indlæggelse med en influenza gange 10!
Overblik over malaria områder: fitfortravel.malaria map --> Vietnam etc.
Køb evt. medicin "imodium" til forebyggelse for
maveproblemer. (Det virker dog ikke altid)
Forebyggelse:
Køb myggebalsam. Du skal bruge myggebalsam som indeholder
DEET. Også kaldet jungleolie. Er ikke lovligt i Danmark. Køb det når du kommer
frem.
Myggenet: Skal være impreneret. Du må ikke imprenerer det
selv. Det SKAL være gjort i forvejen.
Su:
Husk at melde ud til su kontoret og skolen om
udlandspraktik. Godkend din låneplan, hvis du skal have su. lån med dig. (
godkendelse skal ofte ske et par gange grundet justeringer fra su. styrelsen.)
Rejseforsikringer:
Jeg anbefaler studenterforsikringen. Den
er vidst den billigste. Det er en online forsikring, hvor du selv tegner det du
finder nødvendigt. Husk papirer med kontakt oplysninger, hvis uheldet er ude,
samt kvitteringer for betalinger. Sørg evt. for at dine nærmeste også har en
kvittering!
Penge:
Veksle penge: Enkelte steder i Vietnam kan man bruge euro.
Ellers er American dollars og den vietnamesiske dong, det mest anvendte. Jeg
anbefaler Dong! Mange banker handler
ikke med Dong i Danmark. Jeg vil foreslå at veksle i forex. Skal du veksle
større beløb ( hvilket kan være en fordel hvis du skal veksle til dong) skal du
bestille pengene dagen før. Hold øje med valutakurser. Der er ikke så mange
hæveautomater i Vietnam, men der er dog nogen. Ellers så gå i banken. Skal du hæve større beløb er det kun enkelte
banker og hæveautomater man kan hæve fra. Heriblandt citybank. De fleste banker
i Hanoi lukker klokken 17.00. Husk din pengekat. ;-)
Praktisk:
Husk en adapter og evt. en stikdåse.
Musik: i lille Ipod eller lign.
Kort over det område du skal bo i. Det kan somme tider være nemmere end nettet!
En oppustelig nakkepude til flyveturen kan være en skøn ting at medbringe.
husk solcreme. En faktor 15 er lige så god som en faktor 30. det handler om mængden af creme du smører dig ind i, samt hvor ofte du gør det.
Mobil:
Behold dit abonnement, men sæt det ned til
mindstebetaling. fx 20 kroner om måneden. Det er ærgeligt at miste sit
nuværende mobilnummer. Køb et vietnamesisk abonnement eller taletidkort. Jeg
vil foreslå taletidskort. Du kan sagtens komme på nettet med det, men mange hoteller,
cafeer og restauranter i Hanoi, har wifi. Så benyt dig af det, og spar på
taletiden.
Når du skal pakke:
Pak så lidt tøj ned som muligt. Vietnam er et MEGET billigt
land. Regntøj paraply, trøjer sko etc.
køber du dernede. (fx et regnslag koster
ca. 1 krone ), en kjole 25 kroner etc. Er der ikke priser på varerne så husk at
prutte om dem. Vil de ikke gå på kompromis så lad som om du skal til at gå. Så
vil de:-)
Taxa:
Taxa er billigt! Men hold øje med selskaberne. mange vil
forsøge at snyde. Aftal en pris inden i kører. Fra lufthavnen til Hanoi bør
turen ikke koste mere end 300.000 dong som er 78 kroner. Undersøg hvilke
selskaber som er gode at kører med inden du tager hjemmefra.
Hygiejne:
Hver forsigtig med hygiejne i Vietnam. Undgå isterninger ved
"nussede restauranter", de kan være fulde af bakterier. Drik ikke
vandet! Køb vandflasker, og kun dem med plastik indpakning om proppen. På den
måde ved man at flasken ikke er fyldt op på ny med forurenet vand.
Opbevaring:
har du kamera med, så sørg evt. for at overfører dine
billeder til dropbox eller lign, løbende. På den måde undgår du at miste
minderne hvis kameraet bliver stjålet.
Hold flere af dine kreditkort og penge etc. adskilt. Er alt
i din pung, mister du alt hvis det bliver stjålet.
vift ikke for meget med mobilen.
De søde dyr:
Dyr er søde, men undgå at klappe. Du risikere at blive
smittet med rabies, som medfører sygdom, hvis du bliver bidt.
Bøger:
Til turen: fx "turen går til Vietnam" og særligt
"lonely planet Vietnam."
Bøger digitalt:
Husk at lægge alle dine studiebøger/kompendier, kamerabilleder
etc. i google drev eller lign. Hvis du
har computer med på rejsen, og du mister den, vil du dermed altid kunne finde
dine dokumenter igen.
Kontakt med Danmark:
Hold kontakt med familie og venner. Opret jer på skype. Man
kan også bruge fx viber. (begge kan downloades på app på din iphone/smartphone,
og på computeren.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar